Perforerede mursten bliver sjældent prioriteret til rensning og genbrug. Deres lave markedsværdi og reducerede bæreevne gør dem til et overset materiale i nedrivningssammenhænge. Men netop det træk, der kendetegner dem – hullerne – rummer uudforskede potentialer.
Dette undersøgende projekt sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi i dag opfatter kasserede byggematerialer på. Ved at skære stenene over blotlægges en rå, ubearbejdet inderside, der er mere åndbar og lysabsorberende end den oprindelige overflade. Gennem praktisk eksperimentering med materialerne i hænderne udforsker vi, hvordan deres irregulariteter og historie kan blive til arkitektoniske kvaliteter.
Projektet er drevet af nysgerrighed og troen på, at vi aldrig umiddelbart bør forkaste et materiale. I stedet forsøger vi at skærpe vores blik til at se potentialerne inden vi ser problemerne – og lade materialet informere arkitekturen.
